Irlands historie
Lang og voldsom historie
Irlands historie rækker tilbage til omkring 8000 f. Kr., da de første jægere og samlere drog fra Storbritannien og det kontinentale Europa til Irland, formentlig via en tange af tørt land. Det er også muligt, at der på dette tidspunkt var landforbindelse til Irland mellem nutidens Skotland og Nord-Irland, hvor afstanden er kortest. Der findes meget få spor fra den tidligste befolkning, men både deres efterkommere og nogle, der indvandrede i den yngre stenalder, specielt fra den iberiske halvø, efterlod sig store, neolitiske fundsteder som Carrowmore, Knowth og Newgrange. Efter at de kristne missionærer (mest kendt er Sankt Patrick, i det 5. århundrede) var nået til øen, blev den hedenske religion underordnet kristendommen fra cirka 600.
Fra omkring 800 og mere end et århundrede frem skabte angreb fra vikinger blodbad og kaos blandt befolkningen og i de forskellige regionale kongeslægter samt hos den irske klosterkultur, der var den blomstrende og vidt udbredte keltiske kristendoms kerne. Begge disse institutioner viste sig dog stærke nok til at overleve overfaldene og endda at kunne assimilere indvandrerne. De anglonormanniske lejetroppers komme i 1169, under ledelse af Richard de Clare, også kendt som "Richard Strongbow", markerede begyndelsen på mere end 700 års først normannisk, og senere engelsk, direkte indblanding i Irlands forhold. Den engelske krone krævede ikke fuld kontrol med øen før den engelske reformation, hvor spørgsmål om de irske vasallers loyalitet skabte grobund for en række militære felttog i perioden 1534-1691. Perioden blev endvidere præget af en engelsk bosættelsespolitik, kaldet ”Plantation”, der førte til ankomsten af tusindvis af engelske og skotske protestantiske bosættere, fortrinsvis i Ulster. Da det militært og politisk nationale Irlands nederlag blev tydeligere fra og med starten af det 17. århundrede, blev de religiøse skillelinjer i landet mere udtalt. Fra da af blev religiøst betonede stridigheder et stadigt tilbagevendende fænomen i irsk historie.
Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 løsrev de 26 syd-, og vestlige grevskaber sig for at danne Den Irske Fristat (efter 1948 Den Irske Republik). De seks nordøstlige grevskaber i landskabet Ulster, kendt som Nordirland, havde protestantisk flertal og forblev en del af Det Forenede Kongerige. Nordirlands moderne historie har været præget af opblussende, religiøst prægede konflikter mellem nationalister (primært katolske) og unionister (primært protestanter). Konflikten brød atter ud i slutningen af 1960´erne (The Troubles) og varede ved, indtil der blev sluttet en skrøbelig fred 30 år senere.